Vandrerute: Spor i Landskabet - 4,5km
Afstand: 156.72 Km
Gravhøjsporet på 4,4 km har sit udgangspunkt i idylliske omgivelser ved Klokkeholm Møllesø, 5 km nordvest for Hjallerup By. Ruten er markeret med pile og fører dig forbi intet mindre end 11 historiske gravhøje. De otte af højene, Kvindbjerghøje, menes højest sandsynligt at stamme fra Bronzealderen, hvorimod de resterende tre høje på ruten er mere vanskelige at tidsbestemme. Der er tegn som tyder på, at de stammer helt tilbade fra Oldtiden.
Sæt bilen på P-pladsen ved Klokkerholm Møllesø og start din tur på ruten ved kyrdset Møllebrovej/Allerupvej. GPS-koordinater svarer til start-punktet: 57.21603, 10.15431. Sporet ender ved P-pladsen ved Klokkerholm Møllesø igen. Turen foregår ad dels asfaltvej og dels hulvej og er derfor ikke velegnet til kørestol. Hunde skal føres i snor. En del af ruten er privat ejendom, hvorfor der bedes vises hensyn.
Sporet ved Hellum på 4,5 km begynder ved Hellum Multihus og Hellum Idrætsplads i den sydlige del af landsbyen Hellum, ca. 12 km øst for Brønderslev. Sporet går ad kirkestien, den gamle vej mellem Hellum og Klokkerholm. Ruten fører dig igennem flere smukke steder, som f.eks. den gamle kampestensbro, engareal og et udsigtspunkt med en fin udsigt over markerne og det kuperede landskab.
Sporet kan delvis være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen.
Opdateret af: Destination NORD | info@destination-nord.dk