Eventyrstien

Afstand: 156.58 Km

Tag på en spændende rejse i eventyrenes verden fra den grønne oase i udkanten af midtbyen på Dronninglund Naturparks Eventyrsti og op til det fortryllende slot. 

Den 1,4 kilometer lange tur byder på forskellige flotte kunstværker, som har eventyrets fantastiske verden som tema. Forskellige pladser langs ruten indbyder til forskellige spændende aktiviteter.

Adresse: Starter i udkanten af Dronninglund by ved Slotsgade 13, 9330 Dronninglund - og slutter ved Dronninglund Slot, Slotsgade 8, 9330 Dronninglund. 

Naturparken er et område, der binder Dronninglund Slot sammen med Dronninglund by. Følg stierne rundt, føl historiens vingesus – og lad børnene leve sig ind i en verden af eventyr! Langs stierne vil I møde fantastiske skulpturer, der kombineret med sjove fortællinger giver turen flere dimensioner.

Gå ind i skovens eventyrlige verden og mød klassiske fortællinger, fantasirige skulpturer og hyggelige naturoplevelser. Undervejs er der rig mulighed for nyde de fantastiske omgivelser på små hyggelige hvilepladser i form af bænke og broer, der hver især udtrykker sin egen tidsperiode.

En række eventyrlige skulpturer fortæller deres egne historier bl.a. ved hjælp af audio som aktiveres af QR koder via smartphones.

 



Opdateret af: Destination NORD  | info@destination-nord.dk
Eventyrstien Fotograf: Brønderslev Erhverv & Turisme