Det fashionable stormagasin Magasin er at finde i hjertet af Aalborg – perfekt beliggende i Friis Shoppingcenter og med egen indgang fra strøget. Her finder du tidens mest populære og fremadstormende modebrands, eksklusive mærker i skønhedsafdelingen og skulle du have brug for at vinke farvel til ærgerlige fejlkøb, så kan du booke gratis tid hos en personlig shopper. Magasin står med andre ord funklende klar til at gå all in for at opfylde dine brændende modedrømme.
Raffinement og luksus – til både damer og herrer
I modeafdelingerne er der brands for enhver smag, og uanset hvilken stil du er til, er det de mest innovative og trendsættende designere, der præger udvalget. I dameafdelingen finder du brands som Just Female, Rabens Saloner og Baum und Pferdgarten, samt yngre mærker som Second Female og Mads Nørgaard. I herreafdelingen er det klassiske look præsenteret i mærker som Tommy Hilfiger, Polo Ralph Lauren og Eton, mens det yngre, hippe look findes i ultramoderne brands som Acne Studios, Norse Project, Les Deux og Wood Wood.
Skønhedsmekka - med luksusmærker du kun finder i Magasin
Den smukke beautyafdeling tilbyder ren forkælelse til din hud og skønhed med en lang række luksusmærker. Gå på opdagelse mellem mærker som Marc Jacobs, Nars og Benefit Cosmetics – og det franske skønhedsparadis Sephora, som du kun møder i Magasin. Skønne dufte og farver matcher årets forskellige sæsoner og behov og tilbyder unikke looks og skønhedstips til alle hudtyper og teints.
Book en personlig shopper og find din unikke stil – helt gratis!
Som altid har Magasin en helt fantastisk evne til at sætte kunden i centrum. Derfor tilbyder de også, at du gratis kan booke tid hos en personlig shopper, som vil hjælpe dig med at finde den stil og de outfits, der fremhæver netop din unikke personlighed og bedste sider - og inden for dit budget. Hjælpen gælder uanset, om du skal købe gaver, skønhedsprodukter, lingeri eller dame- og herretøj. Med ekspertens hjælp kan du fremover købe de produkter, der gør det bedste for dig.
Boligtilbehør i smukt design - og fristende delikatesser
Stormagasinet har selvfølgelig også et lækkert udbud indenfor eksklusivt boligtilbehør, så du kan style dit hjem med de nyeste modetendenser. Hertil kommer et mindre udvalg af relevante bøger, papir og elektronik. Og som den skønneste prik over i´et kan du købe særligt udvalgte delikatesser, som du kan nyde, når du kommer hjem. Vælg fx mellem lækre kaffebønner, te-produkter, krydderier, Lakrids by Johan Bülow, samt uimodståeligt fristende chokolader i forskellige varianter.
Stil sulten under shoppingturen
Har du brug for en pause fra dagens shopping og søger du lidt lækkerier til ganen, så er der også mulighed for netop dette i og omkring Magasin. For her kan du nyde skøn italiensk is fra Is á Bella, velsmagende kager og brød fra Lagkagehuset og økologisk juice, sandwich og kaffe hos Coffee Ten.
Læs mere om Magasin i Friis Shoppingcenter i Aalborg...
Opdateret af: Destination NORD | info@destination-nord.dk