Danmarks sidste borgerkrig ”Grevens fejde” var hård ved mange af landets borge, og Aalborgs gamle befæstning af sten og træ var ingen undtagelse. Ved oprørets slutning lå der således kun en ruin tilbage, hvor der før havde ligget en kongeborg.
Kong Christian III valgte derfor at flytte befæstningen fra sin placering ved byens sydlige grænse til en mere hensigtsmæssig placering klods op ad Limfjorden. Den nye fæstning skulle være i stand til at modstå beskydning fra kanoner, hvilket den gamle borg havde givet efter for.
Ny og bedre fæstning
Den nye placering ved Limfjorden skulle sammen med opførslen af en dyb voldgrav samt kanon-runddele ved borgens hjørner, sikre at fæstningen kunne forsvares mod både fjenden fra søen, samt fjender der kom ind fra Aalborgs sydside. Hermed sikrede kongen sig altså også mod oprør fra byens borgere, så historien om ”Grevens fejde” ikke kunne gentage sig. Slottet stod færdigbygget og klar til indflytning først i 1550’erne.
Der hersker tvivl om, hvorvidt Aalborghus var forsvaret af runddele på samtlige fire hjørner, men der er med sikkerhed fundet rester af runddele på fæstningens nordvestlige og sydøstlige hjørne. Desværre ser man hverken spor af disse eller den vandfyldte voldgrav i dag. Til gengæld træder det gamle voldterræn tydeligt frem. Af det oprindelige slot er kun østfløjen tilbage i dag. Den nuværende nordfløj mod havnen blev bygget af Christian IV i 1630'erne, og den fritliggende bygning mod syd er fra 1808-09.
Skiftende funktioner
Den gængse opfattelse er, at slottet allerede ved en inspektion i 1555 blev erklæret uegnet som befæstningsanlæg af Rigsmarsk Otte Krumpen. Grunden til dette skulle findes i, at det ville være for let for fjenden at afskære slottets vandforsyning ved Peder Barkes Å. Dog viser regnskaber fra 1591, at der blev udført vedligeholdende reparationer på slottets runddele.
Derfor er det tvivlsomt, at nedlæggelsen af Aalborghus Slot som befæstning skulle have været total. Slottet blev sidenhen hovedsæde for kongens lensmand i Nordjylland og efter enevældens indførelse også for amtsmændene - en funktion slottet også har i dag, hvor det benyttes af Statsforvaltningen.
Adgang til slottet
Der er ikke offentlig adgang til bygningerne, men man kan færdes på gårdspladsen og på det omgivende anlæg, hvor de oprindelige volde er synlige. Der er mulighed for at besøge kasematterne og fangehullet i sommerhalvåret.
Fodgængere har adgang til slotsgården og parken kl. 8-21 hele året.
I perioden 1. maj - 1. oktober er der adgang til fangehullet kl. 8-15 mandag-fredag og til de underjordiske gange alle dage kl. 8-21.
Kasematterne
Kasematterne blev blandt andet opført som løbegange, der dannede hurtige adgangsveje fra slotsgården til de udvendige forsvarsværker. Disse gange har også været i brug under andre ufredstider – her menes der 2. Verdenskrig.
Her brugte de tyske soldater kasematterne til at afprøve deres gasmasker. Ved disse lejligheder blev alle ventiler ind til hullerne lukket helt af, hvorefter der blev kastet tåregasbomber ind til soldaterne. De soldater, hvis gasmasker var defekte, måtte ligge brak på gårdpladsen, indtil gassens virkninger aftog.
Fangehullet
Fangehullet har uden tvivl ikke været noget rart sted at opholde sig. Det fugtige og klaustrofobiske rum er indrettet uden vinduer, og kun med små borede lufthuller i den tunge dør, der førte ind til selve fangehullet. Det blev benyttet som et alternativ til fangehullet under byens vestre byport.
Der er desuden mulighed for at besøge kasematterne og fangehullet i sommerhalvåret.
Læs mere om Aalborghus Slot på deres hjemmeside...
Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland
Det er nemt at komme rundt i Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og Plustur på rejseplanen.dk.
Opdateret af: Destination NORD | info@destination-nord.dk
Fotograf: VisitAalborg 
Fotograf: VisitAalborg 
Fotograf: Lasse Bruhn