Velkommen til Hotel Hjallerup Kro
Hotel Hjallerup Kro er et rigtigt provinshotel hyggelig krostemning. Med sine 24 værelser er Hotel Hjallerup Kro et lille, intimt og overskueligt hotel, og hvor du vil blive husket og føle dig hjemme.
Hjallerup ligger ved rute 180 mellem Aalborg og Frederikshavn og har et stærkt foreningsliv, som både trækker koncerter til og driver den lokale biograf. I Hjallerup finder I også Pastor Laier Museet og Hjallerup Mekaniske Museum, hvor også det smukke udendørs kunstværk EKKO, er at finde.
På vejen mod Dronninglund ligger Danmarks eneste lavendelfarm - Lavendelbo - som byder på gårdbutik og guidede rundvisninger. Med 20 minutters kørsel til Aalborg er det oplagt at lave en udflugt dertil og opleve byens mange muligheder for oplevelser og shopping.
20 km mod øst ligger Asaa og Asaa Havn, som har strand og et lille fiskerleje. Er du vild med rutsjebaner og hyggeligt samvær med familien, så er Fårup Sommerland et dagsbesøg værd. Det samme er Skagen, hvor der kun en times kørsel.